Der er ingen gader som her

Af: Stig Dalager

Læseprøve

Beskrivelse

“Der er ingen gader som her” præsenterer Stig Dalager som digter, og titlen refererer til et af Dalagers centrale temaer, urbaniteten, som Dalager skildrer med indsigt og sensibilitet med udgangspunkt både i den store verden, hvor byerne hedder Istanbul, Paris, New York og Wien og når blikket vendes indad, og det hedder Brønshøj eller Århus. I sin poesi slår Dalager – med kritikeren Erik Skyum-Nielsens ord – mere sarte strenge an end i sine internationalt anerkendte og udbredte romaner og skuespil. Om Århus-elegi fra 1987 skrev Michael Strunge: “Digteren skriver på én gang mytisk, tidløst og svarende sin tid, kulturkritisk” mens Peter Poulsen så “noget næsten Bergmansk i billedintensiteten”. I Wienerdage fra 1993 fandt Per Højholt “kærlighedsdigte af betydelig styrke” og om Himlen åbner sig fra 2000 konstaterede F.P. Jac: “Dalagers sprog er så musisk tilkommende... Det er kort og godt digte med indhold. Ikke skønhedsklinikspoesi. Det er en verdensomvandring af syn, steder og så pludselige, lyriske lyn”. "Dalager, når han er bedst" og "solbeskinnede guldklumper", Weekendavisen. "Stig Dalagers romaner er oversat til mere end 20 sprog, og hans teaterstykker opføres med succes på scener rundt omkring i verden. Misforholdet mellem den internationale gennemslagskraft og den måske noget mere upåagtede hjemlige position er tankevækkende", Berlingske Tidende, 4 stjerner. "Stort udvalg af Dalagers vægtigste digte sammen med en helt ny samling reflekterende og fortællende digte betitlet Hvid sommer. Samlingen giver en fortrinlig indsigt i Dalagers udvikling som lyriker fra debuten i 1986". Lektørudtalelse.

Yderligere informationer

  • E-bog

  • EPUB (Fixed layout)

    EPUB (Fixed layout)

  • Vandmærket

    Vandmærket

  • EC Edition

  • 9788791392856

  • 25-01-2013

  • Poesi